KALENDER
LIVS-/SORGPILOT
KOMPETENCEDAG
FOREDRAG
OVERSKUD
TERAPI
SUPERVISION
BØGER
ARTIKLER
OM ILUMIA
KONTAKT

LivsPilot - (SorgPilot)

1-årig uddannelse
fordelt på 7 moduler
(revideret februar 2012)

Forandringens vinde blæser i Ilumia. SorgPilot-uddannelsen har i efteråret 2011 gennemgået en transformation. I skrivende stund er jeg (Ilona) jublende glad for at tænke på, at vi primo marts 2012 har et hundrede og fem SorgPiloter på vingerne. Mindst én måske to eller tre er i Norge, og til marts får vi også vores første Pilot-kollega i Grønland. Uddannelsen er gået fra at være en baby i 2006 til et skolebarn i 2012.

På samme måde som et barn, der skifter mælketænderne ud med nye livskraftige tænder, når de er klar til en ny livsfase, sådan også med SorgPilot-uddannelsen. Vi markerer overgangen til næste livstrin med et navneskift.

Nye tider - nyt navn
Det nye navn fra 2012 er 'LivsPilot-uddannelsen'. Der er masser af energi og ny vækst i 'LivsPilot'. Og navnet udtrykker med større klarhed dét, der altid har været et kendetegn for uddannelsen: Evnen til at være med det svære og sorgfulde og samtidig have øje for og understøtte lyset, letheden og resurserne.

LivsPilot-uddannelsen består af:
LivsPilot - grundforløb (3 moduler) og
LivsPilot - overbygning (4 moduler)
i alt 7 moduler + en opfølgningsdag.

Når du tegner dig for LivsPilot-uddannelsen samlet er prisen:
42.800 kr.
(ex moms) ved betaling senest 15. februar 2012
45.800 kr. (ex moms) ved betaling senest 15. marts 2012
39.900 kr. (for privatbetalende) ved betaling senest 15. februar 2012
42.800 kr. (for privatbetalende) ved betaling senest 15. marts 2012

Priser efter 15. marts 2012:
49.500 kr. (ex moms)
45.500 kr. (for privatbetalende)

LivsPilot for livet
Hos Ilumia brænder vi for at gøre og være en forskel for børn, unge og familer i sorg. Ønsker du at være med til at opfylde Ilumias vision: At flest mulige børn og unge får bedst mulig støtte både i dagligdagens 'små' sorger og i forbindelse med livsomvæltende begivenheder. Så er LivsPilot-uddannelsen måske noget for dig.

LivsPilot-uddannelsen uddanner vi fagfolk til at møde, rumme og støtte børn, unge og voksne, så de kan finde nyt fodfæste og fornyet livsmod i en forandret hverdag.

Hvem henvender uddannelsen sig til?
Uddannelsen er rettet mod voksne, der ønsker at gøre en ekstra indsats i arbejdet med børn, unge og familier både i dagligdagens 'små' sorger og i forbindelse med livsomvæltende begivenheder. Den henvender sig til pædagoger, lærere, syge-plejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere, psykologer, psykoterapeuter, præster og andre, der møder børn, unge og voksne i en omskiftelig hverdag.

LivsPilot-uddannelsen er en tiltrængt overbygning for fagfolk, Den skaber oftest fornyet engagement i et nuværende job og fører i mange tilfælde til nye betroede arbejdsopgaver på arbejdspladsen. Den er også en særdeles værdsat ekstra kvalifikation i forbindelse med jobsøgning eller jobskifte.

Hvorfor uddanne sig til LivsPilot?
Voksne med ansvar for børn og unge ved, at skilsmisse, sygdom og død og andre mindre synlige former for tab er et livsvilkår i mange familier. De færreste føler sig klædt på til at møde børn og unge, når livet for dem er rigtig svært, uanset om det handler om børn, der vokser op i familier med få resurser, eller om der er tale om livsomvæltende situationer. Der mangler ikke god vilje hos de voksne omsorgs-personer men indsigt og fortrolighed med at færdes i "det sorgfulde rum". Uddannelsen til LivsPilot giver fagfolk det overblik, de redskaber og den ro og fortrolighed, de efterlyser.

LivsPiloten skal være tilgængelig for børn og unge i hverdagen
For institutioner for børn og unge, skoler, hospitaler og andre steder, hvor de mellemmenneskelige relationer har afgørende betydning, er det yderst relevant at have en medarbejder, som i en krisesituation er særligt rustet til at træde til.

LivsPiloten får i løbet af uddannelsen et værdifuldt og tiltrængt kompetenseløft. Evnen til at skabe tilid og kontakt med mennesker - små og store - i en sorgfuld og forandret hverdag styrkes betydeligt. Og 'Sorg/krise-værktøjskassen' bliver fyldt op med kreative idéer og værdifulde 'redskaber' til bedst muligt at møde børn, unge og familier både i tilværelsens 'små' sorger, og når livet for alvor gør ondt. Det smertefulde kan strække sig over lang tid og nærmest være et livsvilkår i nogle familier, eller det kan opstå pludseligt i forbindelse med livsomvæltende begivenheder.

LivsPilotens opgave er på den ene side at møde og rumme sorgfulde børn og unge og på den anden side at være både medmenneskelig og faglig sparringspartner for forældrene. LivsPiloten kommer tilbage til sin arbejdsplads fx i børnehaven, i skolen eller på hospitalet og gør en stor og kompetent forskel. LivsPiloten bliver en ny resurse i fællesskabet. En resurseperson som inspirerer sine kolleger og er en gave for enhver arbejdsplads, hvor børn og unges trivsel og sunde udvikling er i fokus.

Hvad kan du som LivsPilot?
Som LivsPilot har du en grundlæggende viden om børn, unge og voksne i sorg og krise og om forskellige sorgreaktioner og sorgprocesser. Du har indsigt i dine egne reaktionsmønstre og vil være trænet i at skille 'mit' fra 'dit'.

Når du efter et år modtager dit certifikat som LivsPilot, vil du være fortrolig med at færdes i 'det sorgfulde rum'. Du har lært at styrke og opbygge dine personlige resurser og at formidle denne evne til andre. Du vil være fyldt med ny inspiration, et utal af handlemuligheder og en dyb tillid til, at du kan være med dét, der er, i enhver situation.

Din evne til at lytte og kommunikere empatisk vil være væsentligt forbedret. Forhåbentlig er nærvær og rummelighed dit nye adelsmærke. Du har mere kontakt til egne resurser og vil ikke så let blive slået ud af kurs. Med ny tillid til din egen formåen og kreativitet vil du se nye muligheder. Du vil opdage veje, hvor der før ikke syntes at være en vej, og mange spørgsmål vil begynde at besvare sig selv.

Uddannelsens opbygning

Grundforløbet:

Modul 1 Den klare hjerne og det varme hjerte
Der er mange former for tab
Tilknytning og adskillelse
Indføling og skelneevne
Det autentiske nærvær
Den kompetente voksne
Sorgkultur før, nu og i fremtiden
Kultur og sprogets betydning
At møde børn og unge i sorg

Modul 2
Nærvær og den personlige historie

Opmærksomhed - nøglen til forandring
Overlevelsesstrategier
At rumme og håndtere egen smerte
Skil tingene ad - hvad er mit og hvad er dit
At adskille person og handling
At forholde sig kærligt til skæbnen
Dine personlige resurser
Fremtiden i et nyt perspektiv

Modul 3 Liv i en forandret hverdag
Sorg, savn og forandring
Sorgreaktioner og sorgprocesser
At bygge bro med åbenhed og respekt
Empati og nærvær i mødet med børn og unge
At give er en gave - ydmyghed i arbejdet
Sorggrupper, terapi og andre tiltag
Humor, latter og leg
Ritualer og mærkedage

Overbygningen:

Modul 4 Kunsten at bygger bro
Den anerkendende og betydningsfulde samtale
Livskvalitet i mødet med børn og unge med handikap
Hjerterum i en anderledes familie
Sund sorg er en dynamisk proces
Metaforer og sansernes sprog
Omsorgshandleplaner i institution og skole

Modul 5 Kommunikation uden grænser
Tillid og kontakt af nye veje
Indlevelse og rummelighed
Når ord er overføldige
To ører og én mund
Empati - øvelse gør mester
Lyt med et åbent hjerte - følg din intuition
Følelsernes og kroppens sprog
Mindfulness i hverdagen

Modul 6 Det professionelle ansvar
Respekt og sunde grænser
Chok og traumer
Bevar overblikket midt i kaos
Dagligdag med børn og unge
Barnets fortrolige - forældrenes sparringspartner
Indblik bag 'kulisserne'
Aktiv netværksopbygning
Samarbejde - resurser i fællesskabet

Modul 7 Flyvefærdige LivsPiloter
Opgavefremlæggelse
Trådene samles
Teori og praksis hånd i hånd
Sorg/krise-værktøjskassen
Brug dig selv - stol på processen
Overblik og jordforbindelse hænger sammen
Det nye fællesskab
Certificering --- flyv så…

Opfølgningsdag
Erfaringsudveksling
Inspiration
Evaluering

Praktiske oplysninger

Undervisningsformen
Teoretiske oplæg, praktiske øvelser, gruppearbejde, og dialog vil danne rammen om forløbet. Det forventes at du som studerende møder op med både fagligt og personligt engagement. Du må være indstille på at læse en del faglitteratur på egen hånd.Vi etablerer studiegrupper, hvor I studerende mellem modulerne mødes til erfaringsudveksling, opgaveløsning, træning og snak om relevant litteratur.

I studerende bærer alle betydningsfulde oplevelser med jer. Dem henter vi frem og bruger som resurser i undervisningen. Undervejs vil du møde mennesker, som har stået i vanskelige livssituationer med børn, unge og familier. Vi henter fagfolk ind og tager selv ud for at møde fagfolk på deres arbejdsplads.

Optagelseskriterier
Det er ikke et krav, at du som studerende har en relevant grunduddannelse, men erfaringen har vist, at de fleste har. Du arbejder sandsynligvis med børn, unge og familier i din dagligdag, eller du har et ønske om at komme til det i fremtiden. Det kan også tænkes, at din arbejdsfunktion er at støtte og vejlede voksne, der skal finde nyt fodfæste i en forandret hverdag. Udgangspunktet for optagelse er, at du har en personlig og/eller faglig baggrund, der gør det sandsynligt, at du vil passe ind på uddannelsen.

Tidsrammen.
Uddannelsen består af 7 moduler fordelt på et år.
Dertil kommer en opfølgningsdag et halvt år efter uddannelses afslutning. På følgningsdagen vender LivsPiloterne - efter at have været ude "på egne vinger" og gjort erfaringer - tilbage til gruppen for at dele, sparre og hente ny inspiration.

Certifikat
For at modtage dit certifikat, skal du have gennemført alle syv moduler og afleveret og fremlagt den skriftlige opgave, som uddannelsen afsluttes med.
Herefter vil du være certificeret LivsPilot.

Det fortrolige rum
Da vi på uddannelsen deler personlige erfaringer om sorg og tab, er det en forudsætning, at tavshedspligten respekteres.

Uddannelsessted: Modul 1,3,4,5,6 (er eksternat) i Aarhus
Modul 2 og 7 er (internat) i Aarhus-området

Hvad koster uddannelsen?
Pris: 42.800 kr. (ex moms) ved betaling senest 15. marts 2012, herefter er prisen 49.500 kr. Hertil kommer udgifter til internatophold (modul 2 og modul 7) cirka 2.800 kr. per ophold, til køb af relevant litteratur cirka 3.300 kr og
til bøger og kopier, der bliver uddelt på uddannelsen kr. 900,-.

For privatbetalende er prisen 39.900 kr. ved betaling senest 15. marts 2012, herefter er prisen 45.500 kr. Hertil kommer udgifter til internatophold (modul 2 og modul 7) cirka 2.800 kr. per ophold, til køb af relevant litteratur cirka 3.300 kr og
til bøger og kopier, der bliver uddelt på uddannelsen kr. 900.

Tilmelding til 'Grundforløb' og 'Overbygning' seperat. Se priser herunder:

LivsPilot-uddannelsen - nyt hold - 17. april 2012:
LivsPilot-
hold 9 (LP1):
Tirsdag den 17. –
torsdag den 19. april 2012:
Modul 1: 'Den klare hjerne og det varme hjerte'.... 17.-19. april 2012
Modul 2: 'Nærvær og den personlige historie' ....... .12.-14. juni 2012
Modul 3: 'Liv i en forandret hverdag'.................. 14.-16. august 2012
Modul 4: Kunsten at bygge bro............................ 2.-4. oktober 2012
Modul 5: Kommunikation uden grænser ....... 27.-29. november 2012
Modul 6: Det professionelle ansvar ....................
22.-24. januar 2013
Modul 7: Flyvefærdige LivsPiloter.......................
19.-21. marts 2013
Opfølgningsdag: Torsdag den 22. august 2013

Sted: Ilumia, Aarhus C

LivsPilot-uddannelsen består af:
LivsPilot - grundforløb (3 moduler) og
LivsPilot - overbygning (4 moduler)
i alt 7 moduler fordelt på et år

Nyt, nyt!
Fra 2012 har du mulighed for at tage LivsPilot-uddannelsen i to etaper,
hvis det i forhold til tid og økonomi er en lettelse for dig.
LivsPilot - grundforløb ( modul 1, 2 og 3)
LivsPilot - overbygning (
modul 4, 5, 6, og 7)

Priser:
LivsPilot - grundforløb - 3 moduler:
22.900 kr.
(ex moms) ved betaling senest 15. februar 2012
24.900 kr.
(ex moms) ved betaling senest 15. marts 2012
Pris efter efter 15. marts 29.500 kr.


Privatbetalende - pris: 19.900 kr. ved betaling senest 15. februar 2012
Privatbetalende - pris: 22.900 kr. ved betaling senest 15. marts 2012
Pris efter 15. marts 2012: 27.500 kr.


LivsPilot - overbygning - 16 dage - 4 moduler:
29.500 kr (ex moms) og 24.500 (for privatbetalende).

Opfølgningsdag: Et halvt år efter uddannelsens afslutning

Primo 2012 har vi et hundrede og fem certificerede SorgPiloter på vingerne. Det
er en stor glæde, for det betyder, at rigtig mange børn og unge i fremtiden vil få den støtte og omsorg de har brug for, når de går igennem en svær periode i livet.

Hent tilmeldingsskema her

Tilmelding: Print tilmeldingsskema og returner det i udfyldt og underskrevet stand til nedenstående adresse. Når vi modtaget din tilmelding, kontakter vi dig, så du ved, når du er optaget på uddannelsen.

For yderligere information:


Institut for omsorg og forvandling
Åboulevarden 39, 5. sal, 8000 Aarhus C
Telefon: 87 30 36 06 - E-mail: info@ilumia.dk


Ret til ændringer forbeholdes

 

Copyright © 2001 ilumia.dk. Alle rettigheder forbeholdes.